
Vi gentager sidste års succes og inviterer til en hyggelig kreativ eftermiddag for vores medlemmer og pårørende.
Jenni fra Galleri Søglimt har tilbudt at lave en lille workshop på 2 timer lørdag d.22/11 kl.14.30-16.30 for 8-12 personer, hvor vi kan lave fine glasbilleder og figurer.
Du får nogle stykker glas og kan sætte fantasien fri og lave det du vil. Ellers har Jenni ideer og guider igennem forløbet.
Deltagerne betaler 60kr for 100gr glas til at lave kunsten med og lokalafdeling Nordsjælland-Vest betaler for 2 timers workshop og kaffe/te/saftevand og lidt sødt til ganen!
I kan også tage jeres børn/børnebørn med, hvis de kan koncentrere sig om at sidde og sætte glasstykkerne sammen til fine figurer og glasbilleder.
Der er mulighed for at tilkøbe mere glas for 60kr pr. 100gr.
OBS! Der er kun 12 pladser, så først til mølle!
Vi glæder os til at hygge med jer!
Mange hilsner
Lokalafdeling Nordsjælland-Vest